Allehelgengudstjeneste
Allehelgenssøndag mindes man i kirken de, der er døde det forløbne år. De pårørende til de, der er døde i Engesvang Sogn eller er begravet eller bisat fra Engesvang Kirke, får en særlig indbydelse, men alle andre er også hjertelig velkommen til at deltage i gudstjenesten.
Gudstjenesten vil blive centreret om at mindes de afdøde. Navnene på de afdøde fra sognet bliver læst op, og for hvert enkelt navn bliver der tændt et lys. Senere i gudstjenesten får alle pårørende mulighed for at komme op i koret for selv at tænde et lys og måske bede en bøn eller sende en tanke til den afdøde.